Torsdag er tv-aften i Sydhavnen. Det er nemlig den eneste hverdagsaften, jeg ikke underviser i Fitness World og med hver anden weekend på uddannelse og hver anden med huset fuld af børn, er det altså vigtigt, at sætte mindst én aften om ugen af til lige at få catchet op på de nyeste og bedste serier! 😜
Lige for tiden er Mette og jeg i gang med at fryde og græmme os igennem den britiske krimi-thriller Rellik på HBO. Her har vi blandt andre glæde af den skønne, danske skuespillerinde Lærke Winther – som i anledning af starten på sin nye internationale karriere har ændret navn til Lark Winther. Virkelig spændende! og lidt creepy serie. En genre Mette og jeg altid kan blive enige om kunne lide! 😉
Mainstreamserier om de få
En anden – ikke decideret genre – men nieche inden for serier (og underholdning generelt), som vi er meget glade for herhjemme, er serier, der beskæftiger sig med minoritetspørgsmål. Nogle af mine personlige favoritter er:
- Transparent
- Atypical
- Master of None
Alle tre serier, der samtidig med at være underholdende og sjove, beskæftiger sig med, hvordan det er at være anderledes end flertallet.
Trans AND parent
Transparent handler om familiefaren Mort Pfefferman, der allerede i seriens første afsnit springer ud for sine nu voksne børn som kvinden Maura. Ud over at følge Mauras udvikling og erkendelsesrejse fra heteroseksuel mand og far til kvinde og… mor? Følger vi også Mauras tre børn og deres til tider tumultariske liv med kærlighed, parforhold og søgen efter identitet med et helt nyt forælderforbillede at spejle sig i.
Serien kører lige nu i sin fjerde sæson på Amazon. De første tre sæsoner kan muligvis stadig ses på Viaplay.
Highschool-student og autist
Atypical følger Sam, der har en diagnose indenfor autisme-spektret og hans familie. Serien starter lige der, hvor den nu 18-årige Sam har besluttet sig for, at det er på tide, at han begynder at date piger. Og det er altså ikke så ligetil, når man hverken forstår ironi, tåler høj musik eller følelsen af stof, der er mindre end 100% bomuld. Indimellem bliver Sams forsøg på at lære alle de (uskrevne) regler om livet som teenager og interaktionen med det modsatte køn nærmest tragikomiske. Men historierne er fortalt med så stor hjertevarme, at vi er med ham hele vejen. Serien udviser stor empati både for de atypiske og alle de andre, der står ved siden af og prøver at få både Sams og deres eget “normale” liv til at give mening.
Første sæson af serien ligger på Netflix.
Hvordan man bedst mestrer ingenting
Master of None er udviklet og skrevet af komikeren Aziz Ansari, som også spiller seriens hovedperson, Dev. I sin opbygning, genre og tematikker minder serien rigtig meget om den danske komiker Jonatan Spangs serie Lillemand, der har kørt på TV2 Zulu. Med det perspektiv er serien ikke sådan super enestående og unik, og netop fordi en del af de medvirkende er komikere og ikke skuespillere, kan man også godt diskutere kvaliteten i skuespillet. Men kommer man lige ud over de lidt kiksede oneliners og oplagte setups, har serien efter min mening mange gode kvaliteter. Ikke mindst det sjældent forekommende at have en hovedrolle med indisk-muslimske rødder. Netop det udgangspunkt er nemlig en vigtig faktor i mange af de ting og udfordringer, som Dev oplever. Og samtidig er det netop en væsentlig pointe i serien, at når det handler om de helt grundlæggende, universelle problemstillinger som uigengældt kærlighed og kampen for at finde fokus og motivation sit arbejdsliv, så spiller hudfarven og den kulturelle baggrund i sidste ende en minimal rolle.
De to første sæsoner ligger på Netflix.
My guilty pleasure…
Ingen snak om serier uden en indrømmelse. For det lyder jo altid så flot, når man anbefaler sine venner (og følgere), at se alle de her højkvalitets Nordic Noir og minoritetspolitiske serier. Men selvfølgelig har jeg også en yndlingsserie, som jeg måske ikke ligefrem skammer mig over at elske, men heller ikke decideret praler med… Min guilty pleasure nr. ét hedder Drop Dead Diva. Den handler om… og hold nu fast! en smuk, og på alle måder blond model, som efter et biluheld vågner op i en ny krop, genfødt som en svært overvægtig men meget klog advokat.
I know! Det lyder helt afsindigt fjollet! Og det er altså heller ikke en serie, som Mette gider ofre fælles kærestetid på at svælge i sammen med mig. Men jeg eeeelsker den serie! Ikke mindst fordi den faktisk handler rigtig meget om at lære at elske sin krop – uanset hvilken størrelse.
Modellen Deb – som altså nu hedder Jane og er advokat – starter (selvfølgelig) ud med at afsky sit nye, større hylster. Der går dog ikke særlig mange afsnit, før Deb ikke bare har accepteret sin nye krop, men formået at bringe alle sine talenter inden for grooming, mode og selviscenesættelse i spil på en måde, hvor hun får Jane til at ligne den smukkeste model – samtidig med at hun stadig er en super brainy og succesfuld advokat. Seriens hovedperson Jane spilles af den underskønne Brooke Elliott, som desværre ikke ser ud til at have påtaget sig nogle andre større tv-roller, siden serien sluttede i 2014.
Seriens i alt syv sæsoner har alle ligget på Netflix, men lige nu er den, så vidt jeg kan se kun tilgængelig på dvd – og knap så lovlig streaming, hvis man er til den slags.
PS.
Dette er en ordre fra jeres fitnessinstruktør: De aftener, I ikke træner – eller når I kommer hjem – forkæl jer selv med en god lang aften i sofaen i selskab med jeres yndlingsserie! You deserve it! 😀
Her er lige et par fif mere til virkelig gode serier med spænding:
Pernilles Fitness Verden 